Bliv klogere på placeboeffektens indvirkning

Din partner laver en kop kaffe til dig, men fortæller dig ikke, at den er koffeinfri, før du har drukket halvdelen af den. Alligevel føler du dig energifyldt og fokuseret. Ville du ikke drikke resten så? Dit svar betyder mindre end grunden til dit koffeinfri boost: placeboeffekten.

"Placeboeffekten er, når en person oplever et positivt resultat baseret på vedkommendes tro på en intervention frem for selve interventionen," siger Shona Halson, ph.d, lektor ved Australian Catholic University med speciale i restitution. Det handler også om ikke at være i tvivl om, at det, man prøver, vil have et positivt resultat, selvom der ikke er beviser for det.

Selvom de ikke er klar over det, bruger mange atleter placeboeffekten til at opnå træningsfremskridt, når de prøver trendy nye restitutionsteknikker. Trods deres popularitet kan mange af disse metoder, herunder perkussionsmassagepistoler (tænk på det som en boremaskine med en fastgjort skumbold) og kryoterapi (afkøling i et iskoldt rum), være forbundet med både fysiologiske fordele og denne psykologiske oplevelse – nogle gange mere det sidste end det første.

Tag fx kompressionsstrømper. De er hypet som en måde at reducere hævelser og ømhed på efter træning. Imidlertid indikerer en nyere systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur i Open Access Journal of Sports Medicine, at deltagere, der bar kompressionsstrømper, oplevede en mildere følelse af muskelømhed, men ikke nogen fordele relateret til markører for muskelskade eller inflammation. Et andet studie udgivet i International Journal of Sports Physiology and Performance fandt, at strømpernes effekt på restitution kan forstærkes yderligere, når atleter tror på deres virkning.

Der findes også pneumatiske kompressionsenheder, der ligner bløde skinner til arme og ben. Forskere noterede i International Journal of Exercise Science, at placeboeffekten kunne være med til at forklare, hvorfor deltagere rapporterede en hurtigere restitutionstid og mindre smerte ved forsinket muskelømhed (delayed-onset muscle soreness), når de bar dem, sammenlignet med når de bar klassiske kompressionsærmer, som skal bæres hele tiden. (Måske var det de pneumatiske enheders avancerede tekniske udseende, der fik dem til at virke mere ægte? Hvem ved).

Lignende fund gælder andre restitutionsmetoder som fx isbade og massage: Forskning har fundet, at de fleste deltagere opnåede bedre resultater, når de troede, at terapien ville hjælpe, hvilket igen beviser, at hjernen spiller en fremtrædende rolle for vores fremskridt.

Betyder det så, at disse mennesker bør tvivle på deres egne erfaringer? Slet ikke, siger Halson. Følelsen er måske nok i ens eget hoved, men effekterne er i den grad virkelige.

"Placeboeffekten fungerer som regel gennem forventninger, som er relateret til området den præfrontale cortex i hjernen," forklarer Lauren Atlas, ph.d., Affective Neuroscience and Pain Investigator hos National Center for Complementary and Integrative Health ved National Institutes of Health. "Dette område kan forbinde sig med andre områder, så der frigives stoffer, der påvirker kroppens respons, fx endorfiner (feel-good-hormoner)". Hun fortæller, at der findes flere typer placeboeffekter, og nogle kan aktivere det opioide system, så smertesignaler blokeres fra at nå frem til hjernen, og andre kan ændre dine følelser og få dig til at slappe mere af.

Der er dog en anden grund til, at placeboeffekten så ofte optræder inden for især restitutionsforskning. "Inden for sport kan en sejr handle om bittesmå dele af et sekund," siger Halson. "Og de fleste seriøse atleter vil gøre næsten hvad som helst for at nå dertil," især hvis det kun kræver noget så enkelt som at have strømper på.

Følelsen af et ritual kan måske forøge placeboeffektens potentiale, tilføjer Halson. "De fleste restitutionsteknikker er meget sensoriske oplevelser," siger hun. Så hvis du har det som om, du gør noget godt for din krop, hver gang du kæmper dig igennem et iskoldt bad eller smører dine muskler ind i afkølende gel, så kan den overbevisning og den selvsikkerhed, det resulterer i, styrke din efterfølgende performance. Og jo mere du vil have noget til at virke, des mere tilbøjelig er du til at tro på, at det vil virke, siger Halson.

Er du på udkig efter en ny restitutionsteknik? Hvis du tvivler på det helt fra starten, så risikerer du at få en dårlig oplevelse. Det er det, eksperter kalder "noceboeffekten", siger Atlas. Det bedste, du kan gøre, er at være åben, og sørge for at du bruger værktøjet eller metoden af den rette grund, hvad enten det er perkussionsmassage eller elektrisk stimulans: For at optimere din restitution, ikke for at fjerne et større fysisk problem. "Hvis du kæmper med et underliggende problem eller en skade, skal du gå til en lægefaglig," siger Halson.

Er du nysgerrig omkring noget, du har set på sociale medier, eller noget, du har læst online? Snak med andre, fx dine superaktive venner eller en fysioterapeut, som har erfaring med forskellige restitutionsteknikker, for at finde ud af, hvad de tænker om det, foreslår Halson. Hvis der er andre, der også tror på, at teknikken har fordele, er det mere sandsynligt, at du også vil tro på dens egenskaber.

Ikke for at blive for meta, men hvis du tror på, at placeboeffekten findes og virker, så er det også mere sandsynligt, at du kommer til at opleve den. Ja, placeboeffekten er underlagt en placeboeffekt. Hvor fedt er det ikke lige.