Marcus Rosten hjælper andre med at finde tilbage til naturen
Kultur
Mød naturvejlederen, som ønsker at skabe forandring ved at dele viden om alt det smukke, der venter på at blive opdaget i din egen baghave.
"My Backyard" er en serie om hverdagens atleter, der finder forbindelse og balance i naturens verden.
Det er ikke nemt at sætte pris på organismer, der laver kludder i det naturlige økosystem, men nogen skal jo gøre det. "Jeg er en invasiv art-nørd", siger Marcus Rosten, som underviser i havøkologi i upstate New York.
Det er tidligt på eftermiddagen på Ellicott Creek, en biflod til Niagara River, nord for Buffalo, N.Y., og Marcus padler sin 17-fods havkajak roligt hen ad en stille 11-mils tur, mens andre kajakroere plasker forbi.
Marcus studerer vandkanten for dyreliv og skriver ned i en journal, som han altid gør, når han er på denne tur. De fleste dyr er velkendte for ham, men i dag er der en overraskelse. Han spotter en skildpadde, som han ikke kan identificere. Da han kommer hjem og uploader billedet på iNaturalist, et naturvidenskabeligt socialt netværk, finder han ud af, at det er en ikke-hjemmehørende guløret terrapin, et populært kæledyr, som sikkert er blevet smidt ud af ejerne. Han er den første i appen til at dokumentere skildpadden i et vandområde i det vestlige New York – en unik og sjælden præstation på den omfattende og populære platform.
At spotte uventede dyr er blot en del af puslespillet for den 27-årige, der studerede på SUNY College of Environmental Science and Forestry. I et større perspektiv handler det ifølge Marcus om, at folk i dag er mere afsondret fra de livgivende vandveje end nogensinde. Det arbejder han på at ændre. "Jeg har helt sikkert en forkærlighed for de folk, der er mest afskårede, for dem, der lider på grund af miljømæssige uretfærdigheder", siger han.
"Der er os, der har forårsaget de fleste miljøproblemer", siger Marcus, som tror på, at man kan skabe forandring ved at lære folk om deres omgivelser. "Uddannelse får folks øjne op. Vi har al denne skønhed, alle disse vidundere omkring os, men vi ved ikke, at de er der".
Det, som Marcus lærer andre, er noget, han selv lærte i en ung alder, da han boede i en lejlighed med sine søskende og en enlig mor, hvor pladsen ofte var begrænset. "Man kunne gå udenfor for at komme væk og udforske", erindrer Marcus. "Jeg tilbragte bogstaveligt talt alle de vågne timer, jeg kunne, udenfor i kvarteret. Jeg var sådan et barn, som var udenfor, indtil jeg hørte min mor råbe, at det var spisetid".
Det var Marcus' mor, der fremmede hans kærlighed til naturen. Hun tog Marcus og hans søskende med på telttur hver sommer til en nærliggende statspark. "Statsparker er stadig mine yndlingssteder i hele verden", siger han. På en af disse barndomsture var han med på en naturrundvisning, der kom til at påvirke hans interesse for biologi og hans karrierevej. "Det var første gang, nogen tog mig med væk fra stien og ind midt i skoven", siger han. "[Turguiden] slog benene væk under mig, for pludselig satte hun navn og historie på alle planter og dyr omkring mig".
"Der er os, der har forårsaget de fleste miljøproblemer", siger Marcus, som tror på, at man kan skabe forandring ved at lære folk om deres omgivelser. "Uddannelse får folks øjne op. Vi har al denne skønhed, alle disse vidundere omkring os, men vi ved ikke, at de er der".
Det, som Marcus lærer andre, er noget, han selv lærte i en ung alder, da han boede i en lejlighed med sine søskende og en enlig mor, hvor pladsen ofte var begrænset. "Man kunne gå udenfor for at komme væk og udforske", erindrer Marcus. "Jeg tilbragte bogstaveligt talt alle de vågne timer, jeg kunne, udenfor i kvarteret. Jeg var sådan et barn, som var udenfor, indtil jeg hørte min mor råbe, at det var spisetid".
Det var Marcus' mor, der fremmede hans kærlighed til naturen. Hun tog Marcus og hans søskende med på telttur hver sommer til en nærliggende statspark. "Statsparker er stadig mine yndlingssteder i hele verden", siger han. På en af disse barndomsture var han med på en naturrundvisning, der kom til at påvirke hans interesse for biologi og hans karrierevej. "Det var første gang, nogen tog mig med væk fra stien og ind midt i skoven", siger han. "[Turguiden] slog benene væk under mig, for pludselig satte hun navn og historie på alle planter og dyr omkring mig".
Marcus' engagement i forhold til naturen er en helårsaffære, som både fylder arbejde og fritid. Når vejret skifter, gemmer han kajakken væk og tilbringer efterårsdagene med at lede efter svampe – som han nyder at kigge på og samler for at artsbestemme, men som ikke havner på aftensmenuen. "Jeg kan stadig ikke få de svampe ned, lige meget hvor hårdt jeg prøver at kunne lide dem", siger han.
Når sneen kommer, tager han på langrendsture gennem de lokale skove på udkig efter ræve-, kanin- og vaskebjørnspor. Han fotograferer overvintrende fugle langs den iskolde Niagara River, fx toppet skallesluger, en and med blodrøde øjne og en pjusket grøn hanekam. Når foråret kommer, begynder han at føre journal over så mange som muligt af de, der flyver gennem den atlantiske trækrute, der er en vigtig trækrute. I 2020 alene dokumenterede han mere end 185 arter.
For Marcus handler det ikke så meget om det fysiske aspekt – at bevæge sig for bevægelsens skyld – selvom han anerkender, at motionen kan være en god sidegevinst. "Derfor tager jeg aldrig på vandreture. Det ender altid med, at det bliver en fugletur, for når jeg er derude, kigger jeg efter fugle eller andre dyr".
Når han sejler kajak, får han dog det bedste fra begge verdener: Han kommer i kontakt med sin krop og med naturens kræfter. "Der er noget forfriskende ved at vide, at man er et sted takket være sin krop. Og selvfølgelig også takket være vinden og bølgerne", siger Marcus. "Men med den selv-fremdrift og den uafhængighed er jeg ikke afhængig af en motor. Jeg er ikke afhængig af fossile brændstoffer. Det er bare mig og mine egne muskler. Jeg kan komme derud, jeg kan tage, hvorhen jeg vil ved hjælp af vedvarende energi og så endda efterlade et mindre aftryk".
"Man behøver kun at gå hen til den nærmeste park for at opleve naturens vidunder".
Når det kommer til at opfordre andre til at komme udenfor – uanset formålet eller idéen bag det – ønsker Marcus, at folk skal vide, at det ikke behøver at være den vilde udsigt i en nationalpark eller de krystalklare vandområder, som man ser billeder af på de sociale medier. Han holder af at fremhæve naturhistorien og diversiteten i sit eget nærområde. "Man behøver kun at gå hen til den nærmeste park for at opleve naturens vidunder", siger Marcus, som håber, at denne viden vil opmuntre folk til at passe på de steder.
Gratwick Waterfront Park, som ligger længere nede af gaden, hvor Marcus bor, var engang en losseplads. Siden den blev omdannet til en park, er stedet blevet et poulært sted, hvorfra man kan nyde Niagara River. Det er den form for forandring, han ønsker at fremme. "Hvis vi skaber disse naturområder og fokuserer på denne adgang, så kan det pludselig få fællesskabet til at blomstre", siger han. "Mit mål er at gøre, hvad jeg kan, for at gøre dette til et bedre sted".
Tekst: Colleen Stinchombe
Foto: Jasmine Rose
Skrevet: September 2020