Ask the Coach: "Hvordan får jeg styr på min panik ved startlinjen?"

Hej Coach

Jeg har praktisk talt løbet, siden jeg kunne gå, og det har altid været min sport. På mit tredje år i high school var jeg den hurtigste løber på holdet og en af de bedste i staten. Al opmærksomheden er på mig – fra familie og venner, holdkammerater og trænere og talentspejdere – og jeg er begyndt at smuldre under presset. Det eneste, som folk virker til at ville tale med mig om, er næste løb. Selv under træning snakker mine holdkammerater løs om, hvilke konkurrenter de tror, jeg kan slå. Med så konstant høje indsatser får jeg åndenød, hver gang jeg nærmer mig startlinjen. Og jo mere jeg prøver på at slappe af, jo mere går jeg i panik. Hvordan får jeg modet tilbage, så jeg kan begynde at se frem til at løbe igen?

Fretting Every Anxious Race
17-årig løber

Du er ikke alene, FEAR. Rigtig mange løbere kæmper med angst – især op til et konkurrenceløb.

Desværre kan mange konkurrenceatleter føle, at angsten er i selve luften, vi indånder. Og nogle gange er det sådan. Det er, fordi konkurrencemennesker elsker at tale om konkurrencer: Hvem vi er oppe imod, vores personlige rekorder, og hvad der er på spil. Hvis der er mange atleter med i samtalen, kan det føles som om, angsten er overalt omkring dig.

Nogle gange skaber atleter denne stemning ved et uheld. Andre gange med vilje. Nogle løbere bruger faktisk angst til at distrahere eller tage modet fra konkurrenterne. Det sker, og det skal du vide.

Da jeg var med i VM i 1987, havde jeg æren af at kæmpe mod nogle af de største atleter, og en af dem var superdygtig til at distrahere sine modstandere før et løb. Han gik hen til startlinjen og sparkede så hårdt til blokkene, at man kunne høre det i den anden ende af arenaen. Det var en bevidst strategi, tror jeg, og det var meget effektivt.

Jeg siger dette for at understrege, at noget af den angst, du føler før et løb, kan stamme fra dine omgivelser. Så det første trin er at ændre miljøet. Vær opmærksom på, hvem der taler uafbrudt om konkurrencen, og få lidt afstand til dem. Prøv at lytte til musik, hvilket gør mig rolig før et løb. Det kan også få dine tanker over på noget andet, hvis du læser aftenen før konkurrencen. Prøv at se det som en øvelse i at få opmærksomheden væk fra startlinjen.

Der er en anden måde, du kan dæmpe din angst forud for et løb: Sig til din træner, at du gerne vil tage et større ansvar på dig.

Når en løber tænker for meget over konkurrencen, begynder jeg at vejlede vedkommende i at tage mere lederskab på sig. Måske kan de lede, hvordan træningen skal foregå. Måske kan de lede vores træningspas. Din hjerne vil gerne have noget at lave, og når den gør det godt, begynder du at tro på dig selv, og din angst falmer. Dette er også grunden til, at alle mine løbere har pligter på løbelejre, selv Eliud Kipchoge!

Efter al den snak om, hvordan du kan berolige din hjerne, vil jeg fortælle dig noget, som måske kommer som en overraskelse: Angst er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg har altid mærket en vis angst, når jeg forbereder mig på et løb, men jeg har lært at bruge det til at skærpe min koncentration, til at minde mig selv om, hvad der er på spil.

Jeg startede med at løbe forhindringsløb, hvor man hopper over barrierer og vand. Dit sind og din krop skal arbejde sammen for at overvinde alle forhindringerne. Denne tro former hele min tilgang som løbetræner. Jeg vil have, at mine løbere skal være klar over, hvordan deres hænder svinger, hvordan deres ben bevæger sig, og hvad deres øjne kigger på. Selv i et langdistanceløb, hvor det kan føles ubehageligt at holde fokus på sine fornemmelser, skal en løbers hjerne og krop altid være synkroniseret. Når de er det, kan man løbe klogere, ikke hårdere.

På en måde er din angst et signal om, at du skal være i alarmberedskab og holde fokus. Hvis du træner dig selv til at fokusere på, hvordan din krop bevæger sig, når du mærker angst, har du et magtfuldt redskab, der kan hjælpe dig til at præstere under pres. Det virker måske ikke muligt lige nu, hvor din angst er som en stemme, der siger til dig, at du skal gå i panik. Men hvis du bruger alle de teknikker, vi har talt om – hvis du holder dig væk fra stressende samtaler, slapper af i hovedet med musik eller læsning og tager en lederrolle på dit hold – kan din angst måske stilne mere og mere af og blive til en hvisken.

Du kan betragte denne hvisken som en besked. Den siger til dig: "Nu skal du fokusere. Nu er det tid til at trække vejret. Nu er det tid til at fokusere på øjeblikket". Din angst går muligvis aldrig helt væk, men den kan ændre sig. Og du finder måske ud af, at du har brug for denne anden version af den.

Coach Sang