Ask the Coach: "Hvad skal jeg gøre, hvis mit hold holder mig udenfor?"

Kære Coach

Jeg spiller på et baseball-hold. Alligevel føler jeg ikke, at jeg rigtig er en del af holdet, hvis det giver mening. Jeg er den eneste asiatiske spiller. Det er, som om at de hvide børn ikke ser mig, medmindre jeg slår slag, der vinder point. Jeg sidder for mig selv i bussen på vej til kampene. De har indforståede vittigheder og gruppe-chats, og de hænger ud sammen i weekenden uden mig – det ved jeg, fordi de taler om det, mens vi træner. De fortæller endda nogle ret grove vittigheder. Ikke om mig personligt, men alligevel. Det går ud over min selvtillid og min præstation. Jeg vil gerne være en del af det (og vinde et mesterskab sammen med dem, for det tror jeg, vi kan!), men hvordan kan jeg finde min plads, når jeg ikke føler mig velkommen?

Eneste uvelkomne holdkammerat
17-årig baseballspiller

På den anden side, hvis vi virkelig forstår værdien af sammenhold, så forstår vi, at der medfølger et helligt ansvar, når man er en del af et hold, og at omklædningsrummet er et helligt sted. Uanset hvad der sker derude, kan vi være ærlige og sårbare, når vi er i omklædningsrummet med vores holdkammerater. Denne tillid gør, at alle mulige forskellige mennesker kan arbejde sammen som en helhed. Det er en virkelig stærk ting – og noget ganske unikt for holdsport. Jeg er ked af, at dit hold endnu ikke har regnet den ud, men du skal vide, at det er muligt. Det ved jeg af erfaring.

Jeg selv er så hvid, som man kan være. Jeg er ikke bare hvid, jeg er fra New Hampshire. Og næsten hele mit hold består af sorte. Jeg har ingen anelse om, hvordan det er at være sort – eller asiatisk – i vores samfund.

Men det er en af de vigtigste grunde til, at inklusion altid har været en topprioritet for mig. Jeg er træner for kvinder, der lever med racemæssig uretfærdighed, så det er mit job at have samtaler, der ærligt talt nogle gange ligger uden for min komfortzone. Jeg har disse samtaler med mit hold i begyndelsen af hver sæson. Og jeg tager mig af alle tilfælde i løbet af sæsonen, hvor nogen bliver holdt udenfor, uden undtagelse.

Jeg kan fortælle dig om et eksempel: Jeg var træner ved Princeton, da Colin Kaepernick begyndte at knæle under nationalsangen før NFL-kickoffs. Da tiden kom, til at mit hold skulle beslutte, hvad vi skulle gøre, vidste jeg, at det var vigtigt at sikre, at alle blev set og hørt.

"Når man er en del af et hold", sagde jeg til dem, "er man nødt til at gøre to ting. Man er nødt til at tale hensynsfuldt, og man er nødt til at lytte hensynsfuldt". Så tog vi den hele vejen rundt og delte, hvad vi tænkte og følte. Alle brugte "jeg"-sprog, såsom "jeg føler dette" eller "jeg har oplevet sådan". Og ingen blev holdt udenfor. Vi delte alle med hinanden, en efter en.

Til næste kamp endte næsten halvdelen af holdet med at gå i knæ. Og nu skal du høre: Vi følte os stadig forbundne, selvom vi havde forskellige synspunkter. Vi havde alle været en del af den svære samtale. Vi havde været sårbare sammen. Vi vidste, hvor vi stod hver især, og vi lod ikke vores forskelligheder splitte os. En svær samtale kan bringe et hold tættere sammen i stedet for at opsplitte det. Jeg har set det ske igen og igen. Jeg ville ønske, at jeg kunne dele flere historier, men som jeg sagde, er omklædningsrummet et helligt sted.

Tilbage til din situation. Det er ret tydeligt, at der er brug for at blive taget en svær samtale. Men jeg vil ikke bede dig om at starte den. Det er ikke retfærdigt at bede en 17-årig om at navigere i dette. At bede en, som bliver holdt udenfor af racemæssige årsager, om at løse problemet er uretfærdigt på et helt andet niveau.

Jeg vil bede dig om at få dine trænere på banen. De er der for at støtte dig, især i en situation som din. Du er nødt til at tage det første modige skridt og fortælle dem, hvad der sker, og hvordan du har det. Men efter det, hvis de lever op til deres pligter som trænere, vil de gøre noget ved det. Jeg ved, at hvis nogen holdt andre spillere udenfor på mit hold, ville jeg straks få gjort noget ved det.

Der er selvfølgelig altid en risiko for, at dine trænere ikke vil gøre noget ved det. Hvis det er tilfældet, kan jeg i det mindste minde dig om dette: Der er hold derude, som hylder forskellighed. Der er hold derude, hvor spillerne elsker og stoler på hinanden. Og jeg tror på, at du en skønne dag vil blive en del af sådan et hold. Det fortjener du.

Coach Banghart