En lokal bane rejser sig igen i Kroatien
Fællesskab
En ny generation af kroatiske basketballspillere genopbyggede deres lokale bane og bragte kvarteret sammen.
En overskyet aften i en arbejderklasse-forstad til Gajnice i Kroatien står en lille gruppe mennesker langs baglinjen på en basketballbane. Blødt, gult lys skaber silhuetterne, og deres skygger kastes mod de tårnene husblokke, der står langs banen. Hvide taxaer kommer og går, gennem kædehegnet suser pendlertog forbi, og lyden af hjul mod skinner danner et rytmisk soundtrack, der punkterer atmosfæren.
Dette er Gajnices berømte Taxi Court. Nabolagets stolthed, der ligger i midten af byen. Hvor folk stopper op for at sludre og hænge ud, men mest for at spille bold. Under nattehimlen begynder en let regn at falde, hvilket gør den plettede asfalt mørkere, men ingen har særligt travlt. Gamle vittigheder udveksles. Der sladres. Mange af spillerne er ankommet til fods fra deres nærliggende lejligheder eller er kommet på vejen hjem i arbejdstøj og skifter i deres biler.
"Okay, lad os komme i gang", siger en dyb stemme på kroatisk.
"Vi har sat denne bane og dette kvarter på verdenskortet".
Ivan Krizmanic
Lagene kommer af på et øjeblik, snørebånd strammes. Et hurtigt spil med fem mod fem starter. På Taxi Court er spillestilen det, man kan kalde fysisk. Der dømmes sjældent foul, og når man er på vej mod kurven, kommer man ofte til at betale for det – at sige, at spillet er aggressivt, er en underdrivelse. "Vi har altid kørt med en hård spillestil", siger Ivan Krizmanic, en ubesværet smooth guard med en crossover, der er kendt for at knuse ankler. "Man giver sig ikke, og der er ingen lette point".
Her er respekt på banen altafgørende, særligt når det gælder om at repræsentere området. Hver sommer, når Taxi Court er vært for den årlige tre mod tre-turnering, kommer der spillere fra nabobyerne, og på det seneste også fra nabolande, for at udfordre det lokale hold. "Man vil gerne slå dem og sige, 'de kom til Gajnice. Det her er vores bane, bedre held næste gang'", siger Ivan.
Sådan har det dog ikke altid været på Taxi Court. I mange år var banen forfalden, indtil en ny generation påtog sig at sætte den i stand. "Vi skiftede målpladerne ... vi tegnede linjerne op, vi lavede vores egne projektører", siger Miroslav Josic, en erfaren veteran på banen. Siden dengang er det blevet et sted, man er stolt af. "Vi har fået denne bane og dette kvarter på verdenskortet", tilføjer Ivan. "Ingen kendte noget til det, før vi begyndte at spille og gøre opmærksom på det".
Som noget vigtigt er banen også blevet et samlingssted for både yngre og ældre generationer, uanset om man spiller eller ej. "Alle kommer til denne bane. Fra mindre børn på fem år, alle aldersgrupper, til generationen, der er 50, 60", siger Ivan. "Alle er velkomne".
Mens banen bliver ved med at tiltrække sig international anerkendelse, er de lokale hverdagsbrugere fortsat en lille, men tæt familie. Medlemmerne af fællesskabet kommer fra alle samfundslag – blandt dem findes farmaceuter, bartendere, advokater og lagerarbejdere – som er fælles om det spil, de holder af. De taler dagligt via en gruppetråd, planlægger kampe og drikker ofte øl efter kampen. "Dem, jeg spiller med, er mine brødre", siger Miroslav reflekterende. "Ikke kun venner".