Denne bane er til pigerne

Sally Nnamani er i sin natur reserveret, men når hun spiller basket, har hun GOAT-swagger. "Man går bare ud og nyder øjeblikket. Så er det ligegyldigt, hvad folk siger, når man forlader hallen."

Basket gav hende frihed til at opbygge selvtillid, men det tog hende lidt tid at finde samme ånd uden for banen.

Sally blev introduceret til spillet af sin storebror, da de flyttede fra Nigeria til New York. Der fulgte nogle udfordringer med at være 'den nye', men basketball gav hende et sikkert rum.

Men uden spillet, var det svært for hende at opbygge relationer med jævnaldrende. "Jeg var lukket og interagerede ikke med folk. My træner var fantastisk, han kørte mig til træning, men han vidste ikke, hvordan han skulle gøre mig til en del af holdet.

Jo længere Sally spillede, jo mere indså hun, at kommunikation var lige så afgørende som at score 30 point. "Du kan ikke komme udenom at tale med dine holdkammerater på banen, hvis du vil vinde, og vinde stort. Der bliver nødt til at være et vist kammeratskab."

På college opdagede hun, at evnen til at opbygge relationer til holdkammerater på banen havde spredt sig til resten af hendes liv. "Ved at dyrke sport, begyndte jeg at blive fortrolig med at prøve forskellige ting. Det var sådan, jeg blev træner."

Sally er nu direktør for Peace Players Brooklyn, som er en nonprofit organisation, der bruger basketball til at udvikle den næste generation af ledere. Her bruger hun sine erfaringer til at opbygge børnenes selvtillid på og uden for banen. Hun ser basket som et fundament, der kan bruges til at lære dem om samarbejde og ansvar, men vigtigere endnu, at de er værdifulde.

"Vi prøver at give dem mulighed for at se en større verden," siger hun. "Der er så meget mere. Og du hører til [hos Peace Players]. Det er ligemeget, hvor du er fra, eller hvor du bor, du hører til."