Theland Kicknosway løber for sig selv og sit fællesskab
Kultur
Mød den 17-årige cree og potawatami-atlet, danser og aktivist, som bruger bevægelse til at forbinde sig med sin cree og potawatami-kultur og uddanne andre om dens historie.
"My Backyard" er en serie om hverdagens atleter, der finder forbindelse og balance i naturens verden.
Theland Kocknosway tramper rytmisk i jorden. Det er en følelse, en energi, en udtryksform, som han har kendt det meste af sit liv. Han danser rundt om sin klans trommer for at hylde og ære sin arv som indfødt. Han løber langs vejen i sit lokalsamfund for at promovere en sund livsstil og for at sætte fokus på vigtige emner, der berører hans folk. For ham har kroppens bevægelser et højere formål. "Når jeg danser, ligesom når jeg løber, føler jeg en spirituel energi og en forbindelse med jorden", siger han.
Theland danser i sin beklædning i Mer Bleue Bog-skoven. "Når jeg danser, ligesom når jeg løber, føler jeg en spirituel energi og en forbindelse med jorden", siger han.
Theland er kun 17 år gammel, og han er en cree og potawatomi-indfødt, der bor i Ottawa, Canada. Han har gennem længere tid været løber, powwow-danser, sanger og nationalt anerkendt som fortaler for indfødte. Derudover er han sidsteårsstuderende i gymnasiet. Hans motivation for alt, han gør, er tydelig. "Jeg gør dette med en forhåbning om, at jeg kan sprede lys til andre", siger Theland, der har en stor følgerskare på de sociale medier.
Ifølge Theland har han løbet, siden han kunne gå. Til at starte med var det for at komme af med noget energi som lille dreng. Men han begyndte at tage det mere seriøst i tredje klasse, da han startede med at konkurrere i terrænløb og stadionatletik. Og nu, som mange andre løbere, er det for at centrere sig selv.
Theland står iblandt træerne langs Mer Bleue Bog-ruten. "Jeg tror, at det er vigtigt i vores samfund, at vi også øger bevidstheden omkring sund livsstil", siger han.
"Løb standser midlertidigt stress og angst og sørger for, at du når hvert skridt, og at du løber med vinden og føler alle elementerne omkring dig", forklarer han. "Jeg tog faktisk ud på en løbetur i morges, og jeg kunne høre fuglene synge, og det var virkelig dejligt bare at have mulighed for at komme derud og se, hvad der ellers findes af skønhed i verden".
I dag har løb et højere formål for ham og hans lokalsamfund. I 2015 startede Theland med at løbe en årlig, episk løbetur på mere end 130 kilometer i løbet af fire til seks dage for at hjælpe med at øge opmærksomheden om MMIWG2S, der på står for "missing and murdered Indigenous women, girls and two-spirit persons", som løst kan oversættes til forsvundne og myrdede indfødte kvinder, piger og to-ånds personer (et indfødt ord for mennesker, der identificerer sig med LGBTQIA+-miljøet). Udover at øge opmærksomheden skaffer han midler til at hjælpe børn og pårørende, der er ladt tilbage.
Han siger, at løbet handler om "at bruge det element og den gave, det er at løbe, og at bruge den energi til noget godt".
Theland søger for, at han jævnligt har mulighed for at placere sine fødder på jorden i naturen. "Jeg gør dette med en forhåbning om, at jeg kan sprede lys til andre – og at jeg kan inspirere andre til at se denne måde at leve på, og at det er en god ting", siger han.
Theland begyndte at stille spørgsmål om børnene af MMIWG2S, da han var ni år gammel. "Jeg havde været til mindehøjtideligheder som barn. Jeg sang sange", genkalder han sig. "Men det handlede i virkeligheden om: "Hvor blev disse børn af, og hvad sker der bagefter?" Som ung holdt jeg øje med de andre unge".
Hans tante Bridget er medstifter af en nonprofit, der hjælper de pårørende til dem, der er blevet myrdet, så Theland, der var inspireret af de andre atleter, der har brugt sporten til at skabe opmærksomhed, fik en idé. "Jeg sagde: "Jeg vil løbe tværs over Canada". Min mor sagde med det samme: "Wow! Rolig nu, Canada er virkelig stort". Til det sagde jeg: "OK, lad os cykle tværs gennem Ontario, lad os gøre det her og det her". Så kom vi frem til denne her idé: Jeg ville spørge min tante Bridget: "Må jeg løbe til dit hus?"
Gennem årene har flere venner og familiemedlemmer tilsluttet sig. Nu planlægger Theland sin første nationale løbetur for sagen. "Det er helt klart en stor sag at tage sig af, men med den support og den kærlighed vi har fra vores folk, så vil vi kunne klare det", siger han. I øjeblikket er han ved at undersøge ruter og klima i håbet om at løbe fra Vancouver til Ottawa i sommeren 2021. Det er en krævende tur gennem Rocky Mountains, tværs gennem vestlige prærier og ind igennem det vilde Canadian Shield, som er en stor region, der består af præambriske klipper.
Theland reflekterer over sin spirituelle og kulturelle rejse, mens han går gennem planterne i Mer Bleue Bog.
At holde sig i form og vedligeholde en god kost er en stor del af Thelands daglige rutine. For at træne til hvad der i bund og grund er en serie af maratoner, skifter han mellem løbedage og cykledage. "Jeg prøver på at komme afsted hver dag og sikre, at vi spiser god mad og forbereder os så godt, vi nu kan", siger han. Han træner ofte med venner og byder alle velkomne, der vil deltage i dele eller hele hans årlige løbetur.
Han giver æren til sine forældre for at give ham en stærk fornemmelse for identitet og kultur tidligt i livet. Hans mor, Elaine, er Peter Ballantyne cree-indfødt og swampy cree fra det nordlige Saskatchewan, og hans far, Vince, er potawatomi fra Walpole Island (også kendt som Bkejwanong) i det sydlige Ontario.
Ligesom med løb er Thelands forbindelse med sin kultur forankret i respekten for den naturlige verden.
Theland spiller en sang på sin håndtromme for at sige tak til og ære Rideau River. "Når jeg synger en sang, eller når jeg rører ved en tromme, eller når som helst jeg føler energien – den spirituelle energi – får det mig til at føle mig hel. Det får mig til at føle mig hjemme", siger han.
"Løb standser midlertidigt stress og angst og sørger for, at du når hvert skridt, og at du løber med vinden ..."
Theland er fast besluttet på at deltage og danse til powwows – en fejring af kultur, der er meget almindelig i indfødte nationer. Dansere klædt i farverige beklædninger optræder med forskellige danse til sange, der blander både det traditionelle og det moderne. Fra en ung alder har han danset til powwows overalt i Ontario og Quebec. Faktisk er han og hans forældre stamgæster på det, der kendes som "powwow-ruten", som er den rundtur af kulturelle events i weekenderne, som indfødte tager til i løbet af året.
"For mit eget vedkommende vil jeg blive ved med at forblive stærk i min kultur", siger Theland. "Jeg er meget stolt af denne viden, som jeg har. Jeg vil bære den på en god måde og videreføre den til mine børn og børnebørn i fremtiden".
Hans far, Vince, fletter Thelands hår i baghaven af deres hjem i Ottawa. "For mig er det at øge opmærksomheden, at bære mine lange fletninger, vise dem stolt frem og vise dem til andre unge mænd og mænd i vores lokalsamfund ... det er vigtigt, at folk har nogen at se op til", siger han. "Forhåbentlig har jeg inspireret andre til at gøre det samme".
Theland har allerede nu et publikum at dele sin historie med, og til at forstærke sin stemme har han klanen og de sager, der optager ham. Han uddanner sine 450.000 følgere på de sociale medier i indfødtes kultur og historie. "Jeg har en video, der har næsten 5 millioner visninger, og det er bare mig, der snakker om vigtigheden og betydningen af drenge med fletninger", siger han. I mange indfødtes kulturer har drenge og mænd traditionelt set haft langt hår, og der er en voksende bevægelse for at genfinde det. Andre videoer viser ham, mens han tager sin powwow-beklædning på.
"Jeg er meget glad og meget taknemmelig for at kunne danse på en god måde for mit folk og for at have mulighed for at vise en del af min beklædning og for at vise folk, at vi er stærke og robuste trods alt det, der er sket os i fortiden", siger Theland.
"Jeg siger, at jeg har sunget og danset allerede fra før, jeg blev født", siger Theland, der står stolt i sin beklædning.
Et af hans yndlings-outfits til hoop-dans er lavet af skinnende, farverigt stof, som han har købt på et powwow-marked. En tante hjalp ham med at lave beklædningen, som livligt komplementerer hans lysende LED-hoops, som han har købt online. "Hoop-dansen stammer fra Hopi-folket i Arizona, så vidt jeg ved", forklarer Theland. "Det er en dans, der fortæller en historie. Mens du væver [hoopsene] sammen, genskaber du forskellige scenarier fra naturen og forskellige væsener, du måske kan se".
I hele Thelands familiehjem findes der traditionelle ting, som trommer og rytmeinstrumenter, såvel som medicinske planeter som sweetgrass og salvie. Han siger, at disse værdifulde genstande og energien i hans hjem holder ham centreret, hvilket især er vigtigt nu, hvor han begynder på sit sidste år i gymnasiet.
Udenfor er effekten ved at løbe og danse ligeså håndgribelig og stærk, som balancen han formår at holde i alle sine gøremål. "Når jeg synger en sang, eller når jeg rører ved en tromme, eller når som helst jeg føler energien – den spirituelle energi – får det mig til at føle mig hel", siger han. "Det får mig til at føle mig hjemme".
Tekst: Waubgeshig Rice
Fotografi: Karen Joyner
Skrevet: September 2020