En Garde! Mød den franske fægter, der vækker opsigt

Meddy Elice, født på Guadeloupe, kommer med en løs, afslappet og sommetider funky stil til fægtning. Denne aristokratiske, royale sport har altid haft en arrogant stil, men Meddy kommer med sit eget moderne touch.

Efter at have set den 24-årige Meddy i aktion på Eric Tabarly-sports-komplekset, et multisportscenter i verdensklasse lige uden for Paris, hvor han træner, spurgte vi ham, hvordan han bringer sin egen særegne stil ind i denne klassiske disciplin.

Udstyret er ekstremt dyrt, men man kan også finde meget heldige personer som mig selv, der er involveret i sporten, som kommer fra beskedne kår. Min mor arbejdede på rådhuset, og min far var mekaniker.

Efter flere uger med ballade derhjemme, hvor jeg nægtede at udføre mine huslige pligter, besluttede vores mor, at vi skulle melde os ind i sportsklubber for bedre at balancere vores hyperaktivitet. I klubben, som hun valgte til os, var der karate-, judo- og fægtehold. Jeg var absolut mere tiltrukket af kampsport, og først ville jeg [lære] karate. Min ældre bror havde en meget mere præcis idé om, hvad han ville. Han vidste straks, at han ville lære at fægte, for han var inspireret af Guadeloupes ikoniske store mester, Laura Flessel. Sikkert også lidt forelsket. Hun inspirerede en hel generation med sine succeser på forskellige verdensscener [Atlanta 1996, Sydney 2000 og Athen 2004], hvor hun høstede fem medaljer i alt. For os fra Guadeloupe er hun en del af familien.

Mine ældre brødre er meget forskellige i deres måde at forholde sig til mig og hjælpe mig på. Min ældste, [Jerry] er mest som en far for mig. Han kigger forbi jævnligt for at sikre, at jeg er ok, og støtter mig uden at presse mig. Han vil have, at jeg tager mit voksen-liv meget seriøst og tænker over, hvad der skal ske efter tiden med sport. Morgan har jeg masser af sjov med. Han prøver altid at få mig til at tænke positivt. Mike konkurrerer aldrig mod mig. Han skubber mig altid i den rigtige retning. Der er lidt af min mor i ham. Hun ville sige til os alle sammen, at vi skal være stolte af os selv, men aldrig føle, at vi er bedre end andre. Ydmyghed er kernen i vores familie.

Mit foretrukne våben er fleuretsværdet. Det er det mest brugte våben i vores sport, det er et præcisionsvåben, så du skal være hurtig, men tålmodig. Fleuretfægtning anvender den mest klassiske teknik – ikke at jeg ville kalde min stil klassisk. Min største kvalitet er, at jeg er meget hurtig, hvilket giver mig mulighed for at overraske min modstander, men sommetider klarer jeg ikke at være tålmodig i kampene. Jeg er meget uortodoks, og hvis jeg selv skal sige det, luftig. Der er en lethed over min stil, og det elsker jeg. Jeg er blevet kaldt funky, freestyle eller finurlig, i måden jeg konkurrerer på.

Jeg elsker fægtning for dens stilfuldhed. Paris har hjulpet mig med at genbekræfte min egen personlige stil. Jeg måtte ændre stil, efter jeg komm hertil fra De Vestindiske Øer. Jeg kan lide ting, der er nemt tilgængelige og smukke. Jeg elsker at gå til kunstevents eller se en fotoudstilling for at holde mit blik efter anderledes ting skapt.