....
Nike Football
“I’m Addicted To Winning”

Med Carli Lloyds egne ord: "Jeg er afhængig af at vinde"

"Jeg havde en drøm. Og jeg havde den, før jeg vidste, hvad den betød — jeg ville spille for mit land.

Jeg kæmpede mig ind på U21-holdet, og på seniorholdet, hvor jeg etablerede mig som starter på holdet. Så blev jeg bedt om at spille på 2007-holdet, til verdensmesterskabet, og 2008-holdet til OL. Jeg scorede endda vindermålet i finalen. Vandt guld. Fik sejrsparaden derhjemme, kørte i ladet på brandbilen. Fik overskriften "GOLDEN GIRL!" i den lokale avis. Jeg havde endda det der øjeblik, hvor det virkelig trængte ind, og jeg næsten begyndte at slappe af.

Men så, og det glemmer jeg aldrig... et par dage efter paraden, jeg var i kælderen, skulle til at træne, og så fik jeg øje på noget, min træner James Galanis havde skrevet med kridt ved løbebåndet. Der stod: OLYMPIADEN ER GLEMT.

“I’m Addicted To Winning”

Hvis du tror, det er en motivationskliché, så forstår du ikke vores verden.

Så forstår du ikke min historie. Omkring et år senere blinkede vores landstræners navn på min telefon. Jeg forventede gode nyheder, men hun ringede for at fortælle, at hun ikke ville forny min kontrakt med U.S. Soccer. Hun sagde, at jeg blev virkelig måtte forbedre mig. At jeg skulle bevise mit værd. Jeg havde tårer i øjnene. Al den fremgang. Alt det arbejde. Og... er jeg færdig? Jeg ringede omgående til James, og jeg fortalte ham, hvad der var sket, og han sagde, "Okay, så arbejder vi 10 gange så hårdt nu. Du må give endnu mere og bevise, at du ikke bare forsvinder." Så vi arbejdede 10 gange hårdere.

Vi begyndte at have dobbeltdage. Det var nyt for mig, og det var HÅRDT! Om morgenen var der teknisk træning. Så tog jeg hjem for at hvile mig. Om aftenen var det fysisk træning. Sådan blev det ved i flere uger, før jeg vendte tilbage til lejren. Min første tilbagevenden til landsholdet. Jeg kan huske, at træneren var virkelig glad og tilfreds. Efter tre dages træning sagde hun, at jeg så fit, skarp ud, og at jeg fik en ny kontrakt for et år. Det er grunden til, at jeg fortæller den her historie. Folk ser hattricket ved verdensmesterskabet i 2015, men de ser ikke de afsavn, anstrengelserne og det hårde arbejde, der skabte det øjeblik.

“I’m Addicted To Winning”
“I’m Addicted To Winning”

Jeg kan huske morgenen før finalen ved verdensmesterskabet i 2015, da vi gik ud til bussen for at tage afsted til kampen, var der flere amerikanske fans end jeg nogensinde har set i mit liv. Da vi løb ud på banen, var der ingen frygt, ingen nerver, ingen hvad-nu-hvis. Jeg ville have bolden. Jeg var klar. Da Megan [Rapinoe] slog bolden ind over, handlede jeg nærmest ubevidst. Jeg havde gjort det hundrede gange, hvor ingen så på. Jeg stak til bolden med ydersiden af foden. Den sad i nettet. Et-nul i finalen. To minutter senere... hvad kan jeg sige? En forsvarsspiller laver en fejl i feltet, og pludselig ligger den ved mine fødder. To-nul i finalen.

Og så... lobbet. Ved du hvad, jeg tænkte? Det var samme følelse, som når man går ud på banen som barn, og ens træner bare ruller boldene ud før træning, og man kan får øje på en, der ligger der midt på banen. Man tænker: "Lad mig lige bombe den her ind fra midterlinjen. Hvorfor ikke." Jeg fik bolden på egen banehalvdel, tog et par træk, kiggede op for at finde keeperen og tænkte... "Lad mig lige bombe den her ind fra midterlinjen. Hvorfor ikke." Jeg klaskede til den. Det skete bare i finalen ved verdensmesterskabet. Det er fire år siden. Og her er jeg så igen, kæmpende igen.
Det er ærligt talt, præcis som jeg vil have det.


VERDENSMESTERSKABET ER GLEMT."

“I’m Addicted To Winning”

Drøm med os

Drøm med Carli og hele det amerikanske kvindelandshold under denne sommers mesterskab i deres nyeste fanudstyr.