Lava Loft Dispatch

Nogle steder er ikke egnet for alle. Dolomitterne er ikke indbydende, men de gør en undtagelse, hvis udstyret er rigtigt.

Lava Loft guidede os som et trofast kort: Vi så op og indså, at bjerg er et fattigt ord. Dette gabende bæst var noget helt andet. Og så kom kulden.

Mere end én gang bed frosten os i ansigtet, men Lava Loft bed igen. Vores kroppe og arme holdt sig varme og klar til turen.

Stierne snoede sig gennem og over klipper så store som faldne kæmper.Vi bevægede os med den hast, som vinden tvang ned over os – med sammenbidte tænder og høje knæløft mod dens strøm. Vi kunne ikke mærke sveden, der piblede frem og blev ledt væk fra huden, før den kunne nå at sætte sig, takket være dun bundet med gyldne flager, der sendte dampen ud som et dybt, velfortjent åndedrag. Kun salt. Som spøgelsesagtige spor på vores anstrengelser.

Solen brændte tågen væk. 283 små gram pakket ned i vores tasker, lommer og endda under en hat. Glemt.

Senere i lejren så vi tilbage og indså: Alt, hvad der havde stået mellem os og en ulykkelig skæbne, var dette lette, gennemhullede lag af uovervindelige dun.