Seek All Conditions: Atacama, Chile
ACG betyder All Conditions Gear. Og det kendte udtryk "all conditions" betyder alle forhold.
Det er ord, der er blevet vævet ind i – og trykt på – mange forskellige tekstiler, udstyrsdele og reklamer i mere end 35 år. Man kan ikke lade være med at smile ved tanken om alle de steder, disse ord har været, og alt det, de har set på deres vej.
Seek All Conditions: Atacama, Chile
ACG betyder All Conditions Gear. Og det kendte udtryk "all conditions" betyder alle forhold.
Det er ord, der er blevet vævet ind i – og trykt på – mange forskellige tekstiler, udstyrsdele og reklamer i mere end 35 år. Man kan ikke lade være med at smile ved tanken om alle de steder, disse ord har været, og alt det, de har set på deres vej.
Når man gennem et helt liv ejer et stykke ACG-tøj, -fodtøj eller -udstyr, er håbet, at disse ord vil fortælle mange historier, der rækker langt ud over deres bogstavelige betydning. Men hvor ofte har de egentlig måttet leve op til deres betydning i løbet af en enkelt dag?
Det nordlige Chile, februar 2026. Daggry i ørkenen. I dag var dagen, hvor vi tog den ultimative udfordring op. I dag var dagen, hvor vi prøvede at teste det hele på én gang.
Solen badede dalen foran os i lys, og det lille samfund Río Grande var ekspeditionens udgangspunkt. Lys var i dette tilfælde ikke lig med varme; så vi var pakket ind til op over begge ører for at bekæmpe den iskolde morgenkulde. Vores første skridt føltes, som var vi astronauter på månen.
Efterhånden som vi bevægede os gennem højlandsørkenen, begyndte tingene at ændre sig. Tårnhøje, fjerne vulkaner holdt øje med os, mens vi smed hammen; lag af tøj blev proppet i taskerne, og huden blev blottet for solen. Den tørre ørkenbund bad om at blive udforsket, og vi adlød ved at vandre hen over løst sand, klipper og en smule fugtigt terræn undervejs.
Efter et par kilometer viste bjergene i Antofagasta-regionen tænder. Varmen blev pludselig kvælende, og den ultraviolette stråling hamrede nådesløst ned over os fra oven. I 2.800 meters højde gispede vores motorer efter vejret.
Denne benhårde strækning af turen belønnede os med fantastisk bouldering nær Piedra de la Coca. Atacameño-folket anser dette sted for at være helligt, og vi fik selskab af masser af spektakulære helleristninger, der skildrer scener med karavaner, dyr fra Andesbjergene og rituelle symboler.
En kort kaffepause og en dukkert i Río Salado gav os nye kræfter, så vi begav os mod Saltbjergene til en sidste udfordring. Som om vinden hørte vores humør stige, kastede den lynhurtigt noget nyt mod vores lag af tøj – en brutal sandstorm med vindstød på 50 km/t piskede mod os, mens vi kæmpede os op og ned ad bjergene. Det var tortur. Den hylende vind flåede hatte og solbriller af os. Det var vores livs fedeste oplevelse.
Dagen var omme. Vi havde bevist vores værd med oprejst pande. Solen virkede tilfreds, som den smilede og sank ned under saltsletterne. Vi kunne ikke lade være med at le. Et helt livs minder – og alverdens vejrforhold – på bare femten timer. Vi ville sove godt i nat.