Nye vindere
Megan og Sue
Sue Bird og Megan Rapinoe har defineret storhed og udholdenhed inden for deres respektive sportsgrene, men deres eftermæle-projekt rækker langt ud over deres egne karrierer.
Nye vindere skabes ved at inspirere den kommende generation. Sue og Megan taler her sammen om, hvordan sport har forandret dem.
SUE: Hvor skal vi begynde?
MEGAN:Det, som jeg hele tiden vender tilbage til, er, at kvindelige atleter vokser op i de her ret unikke omgivelser, især kvindelige atleter på eliteplan. Ud over oplevelser som mine på landsholdet og Sues i WNBA og i USA Basketball er elitekvinder sjældent sammen med andre elitekvinder inden for deres sport. Normalt er man bare én, eller måske to. For mig har det været tilladelsesstrukturen igennem det hele.
SUE:For mig er det en kombination af det. Man er omringet af folk, som også er ekstremt konkurrencemindede, måske mere aggressive, mere ambitiøse. Og på den anden side handler det om mig helt grundlæggende: Hvem jeg er, de ting, der er vigtige for mig, mine værdier, hvordan jeg håndterer en hvilken som helst situation – det har sporten optrænet mig i. Jeg har lært at leve livet på en bestemt måde gennem den.
MEGAN: Det svarer til, hvordan man sameksisterer i verden. Hvordan man håndterer konflikter og forskellige meninger. Selvom man hører sammen et trygt sted, er der andre mennesker, der går igennem det samme, og man når et punkt, hvor man tænker: "Jeg er ikke skør, fordi jeg føler sådan." Alle problemstillingerne inden for kvindesport såsom underrepræsentation, underinvesteringer – al den slags – og så har man andre mennesker omkring sig, der siger: "Sådan føler jeg også, sådan følte jeg også i den situation".
SUE: Det er en oplevelse, som mange har tilfælles.
"[Sport] skaber en fornemmelse af fællesskab og tilhørsforhold. Og det gør én i stand til at gøre noget ved det, fordi man har et system omkring sig..."
Megan Rapinoe
MEGAN: Det skaber en fornemmelse af fællesskab og tilhørsforhold. Og det gør én i stand til at gøre noget ved det, fordi man har et system omkring sig, som støtter op og føler de samme ting som én selv. Ved at tilføje alle perspektiver og vores forskellige baggrunde kan vi gå ud i den verden, som egentlig ikke er skabt til os, som ikke passer til os, og som ikke er designet til os, og så ligesom bare sparke døren ind og tage den plads, vi fortjener. For os er det ligegyldigt, om man er hvid, sort, heteroseksuel, homoseksuel, trans og så videre. Man kan være ekstremt konkurrencemindet, genert, men meget konkurrencemindet, udadvendt og ikke så konkurrencemindet – der er så mange eksempler på, hvordan det er okay at være i denne verden, og det er virkelig befriende.
SUE: Det gør én i stand til at vise forskellige sider af sig selv. Man bliver presset lidt, på en god måde. Man får skubbet til sine grænser. Det er der, man lærer, hvem man er, og hvad man er gjort af. Inden for sport er det selvfølgelig kampen lige nu og her. Man finder ud af, hvordan det er, når tingene går en imod. Og mange mennesker har det ikke godt med, at det sker. De vil helst blive i deres komfortzone. Vi kender alle udtrykket "You have to be comfortable being uncomfortable", og det er sport i en nøddeskal.
Via sporten fandt Sue og Megan deres stemme og platform, hvilket gjorde dem i stand til at tale for bedre repræsentation, synlighed og investering inden for kvindesport.
MEGAN: Enten så gør du noget og kæmper for dig selv og dine holdkammerater, for sportsverdenen generelt og den næste generation, eller også gør du ikke. For det bliver ikke bedre af sig selv. Jeg begyndte så småt at forstå det, da jeg var ret ung, omkring 23 eller 24 år.
"Jeg fandt min stemme lidt senere i livet. Vi blev fortalt forskellige ting, havde forskellige forventninger – vi blev virkelig ikke anset for at være meget værd. Jeg tror, jeg internaliserede meget af det. Ikke med vilje, men det skete ligesom bare".
Sue Bird
Efter at have været et synligt power-par i nogle år er de allerede begyndt at se frugterne, der kommer af at være sit sande jeg.
SUE: For at være helt ærlig, så er det ud fra et egoistisk synspunkt sundt for os. Som individer tror jeg på, at det er super sundt for os at udleve vores sandhed. Det er på nogle måder meget lettere sagt end gjort at skabe den vej. Så på den måde er det lidt egoistisk. Men så ser man de her sidegevinster dukke op, og en af dem er, ikke nødvendigvis, at folk ser op til os som forbilleder, men åh, nogle andre gjorde det. Det er ikke lige så skræmmende. Der er mange ting i livet, som folk er bange for, bare fordi de ikke ved nok. Eller fordi de ikke har set nok. Eller fordi der ikke er mange, der har gjort det. Der findes bare så mange eksempler. Så hvis to mennesker bare lever deres liv, kan det give så mange andre mennesker selvtilliden til at leve deres sande liv.
Instruktør: Aimee Hoffman, @aimeekhoffman
Instruktør: Basil Fauchier, @basilfauchier
Fotograf: Sophia Wilson, @phiawilson
Fotograf: Evie Lane, @evie__lane
This is a modal window.
"Shoutout til OG'erne – for selvom de banede vejen, så kom de aldrig til at kunne leve sådan her. Jeg ser det som en del af vores ansvar at fortsætte med at bane vejen".
Megan Rapinoe
MEGAN: Vi er virkeligt glade og spændte, og det vil vi gerne vise folk, og især yngre folk. Det er spændende med alle de mennesker, som kommer hen til os: En ung homoseksuel, eller forældrene til en ung homoseksuel, eller homoseksuelle forældre, eller ældre mennesker – Shoutout til OG'erne – for selvom de banede vejen, så kom de aldrig til at kunne leve sådan her. Jeg ser det som en del af vores ansvar at fortsætte med at bane vejen. Sues holdkammerat sprang aldrig ud af skabet, hun var aldrig inde i det. Vi så på Instagram, at hendes holdkammerat bare postede noget med sin pigekæreste. Man tænkte, kom hun lige ud af skabet? Nej... Hun behøvede ikke at komme ud af skabet! Sådan var det bare!
SUE: Det var et stort øjeblik!
MEGAN: Vi er virkeligt glade og spændte, og det vil vi gerne vise folk, og især yngre folk. Det er spændende med alle de mennesker, som kommer hen til os: En ung homoseksuel, eller forældrene til en ung homoseksuel, eller homoseksuelle forældre, eller ældre mennesker – Shoutout til OG'erne – for selvom de banede vejen, så kom de aldrig til at kunne leve sådan her. Jeg ser det som en del af vores ansvar at fortsætte med at bane vejen. Sues holdkammerat sprang aldrig ud af skabet, hun var aldrig inde i det. Vi så på Instagram, at hendes holdkammerat bare postede noget med sin pigekæreste. Man tænkte, kom hun lige ud af skabet? Nej... Hun behøvede ikke at komme ud af skabet! Sådan var det bare!
SUE: Det var et stort øjeblik!
Tag med Megan, Sue og Nike på en rejse til Play New. Sammen.