Et brev til mit ældre jeg
1. afsnit: Issey Kyson
Hej fremtidige Issey
Hvordan har vi det? Løber vi stadig?
Vi læser forhåbentlig ikke dette brev et sekund før kl. 10 (vores fremtidige os sover indtil da, ok?). Jeg håber, at vi er ved at gøre os klar til en dag fyldt med alle vores yndlingsting: løb, videnskab, varme bade og tid med familien.
Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan det gik med vores indsats med at ændre idrætsundervisningen. Bliver piger undervist mere i, hvad puberteten betyder for dem i sport? Får vi lov til at være der sammen med dem, inspirere dem til at fortsætte med at bevæge sig, ligesom Lina og Laviai Nielsen var der for mig?
Jeg håber, at jeg husker at være sød ved mig selv. Jeg prøver konstant at vise teenagere som mig selv, at det er okay at fejle, men nogle gange har jeg svært ved selv at huske det.
Jeg kan blive stresset og overvældet, når det føles som om skolearbejde, løb og alt det andet hober sig op, og jeg lader det gå ud over mig selv, selvom jeg ikke burde. Jeg håber, at vi i fremtiden husker at følge vores egen tidsplan, og at vi i sidste ende når derhen, hvor vi gerne vil være, uanset forhindringerne på og udenfor banen!
"Jeg prøver konstant at vise teenagere som mig selv, at det er okay at fejle, men nogle gange har jeg svært ved selv at huske det".
Okay, jeg lader dig smutte nu. Jeg er sikker på, at vores fremtidige hund plager os om en gåtur, eller måske venter vores venner på os på atletikbanen. Men jeg har lige et par råd:
Bliv ved med at løbe, fordi du elsker det.
Bliv ved med at gå tur i skoven, fordi det giver ro.
Bliv ved med at lære om rummet, fordi det er spændende.
Elsk vores krop, uanset hvordan den ser ud – husk alt, hvad den har gjort for os.
Vi har allerede opnået så meget, og der er så meget mere, vi gerne vil gøre.
Kærlig hilsen
Issey xx