Engang gik en pige ved navn Chaima med sin storebror til hans taekwondotræning. Selvom holdet udelukkende bestod af drenge, opfordrede underviseren hende til at deltage. Det var ikke let. Der er slag og spark i taekwondo, og 9-årige Chaima blev let slået ned i måtten af de ældre og meget større drenge. Den dag gik hun hjem med blå mærker – og beslutsomheden om at lære at kæmpe tilbage.

Chaima var et genert barn. Hun voksede op i en fattig, isoleret forstad i det nordlige Frankrig og tilbragte meget tid hjemme på sit stille værelse. Men da hun opdagede taekwondo, begyndte hun at prøve andre nye sportsgrene som fx håndbold, gymnastik og fodbold. Hun fandt ud af, at hun godt kunne lide hård konkurrence, og at hun kunne lide at vinde.

Taekwondo kræver dybt mentalt fokus. "Jeg har fået en jernvilje," fortæller Chaima, "som den dag i dag giver mig mulighed for at finde min plads i enhver sport". Det giver også respekt blandt modstanderne. Selvom de sparker og slår, er de trænet til aldrig nogensinde at skade hinanden. Chaima lærte hurtigt, at selvom en taekwondokamp kunne ligne en slåskamp, er den mere som en dans. For at lykkes skal en atlet have disciplin, styrke og ynde.

Og Chaima bruger også disse ting uden for måtten som træner for Sports dans la Ville, en nonprofitorganisation, der hjælper unge kvinder med at få adgang til sport og arbejde. Hun ser sport som en bro og sin rolle som brobygger.

"Trænere kan virkelig påvirke et barns liv," siger hun. "Derfor giver jeg alt, hvad har i mig, til mine elever. Jeg træner med dem, jeg kæmper for dem, jeg bliver inspireret af dem".