Har du nogensinde været så nervøs, at det føltes som om, folk kunne høre dit hjerte hamre i brystkassen? Gør svedige hænder og rystende knæ det sværere at gøre de ting, du gerne vil?

Det er alt sammen en del af det pres, som mange børn føler.

Uanset om de skal løbe et 100-meterløb, danse i skolens talentshow eller fremlægge for hele klassen, så er lysten til at gøre noget perfekt en stærk drivkraft – men også en, der kommer med et pres. Frygten for ikke at gøre noget godt kan være overvældende og stå i vejen for, at børn præsterer så godt, som de gerne vil.

Det hjælper at snakke med dem om deres følelser og fortælle dem, at det er okay at være nervøs. Nerver opstår, når vi går op i det, vi laver. Vi kan forhindre nerverne i at løbe løbsk med en enkel teknik.

Når vi føler os bange, ændrer vores vejrtrækning sig, og vi tager kortere og hurtigere vejrtrækninger. Dette starter "flygt eller kæmp eller frys"-reaktionen.

For at overvinde dette skal du bede dit barn om at fokusere på at udånde og på at have lange, langsomme og kontrollerede udåndinger. Det vil hjælpe med at skabe ro og aktivere kroppens "hvil og fordøj"-system. På udåndingen kan det hjælpe børn at forestille sig, at de udånder en gylden tråd, som bliver skubbet længere og længere ud i horisonten, mens angsten svinder hen.

I sport lærer børn mere af at tabe end af at vinde. Men de lektioner kan være hårde at komme igennem. Folk sætter ofte lighedstegn mellem succes i sport og at føle sig værdsat og glad, og børn forstår dette meget tidligt. Så når de taber, kan det føles som verdens undergang.

For at bruge denne følelse konstruktivt kan vi hjælpe vores børn med at indse, at det at tabe blot er en del af spillet og en del af livet.

Leg er en perfekt måde at øve sig i at tabe på. I fiktive lege kan børn støde på udfordringer, de skal overvinde. For eksempel: "Taber England i den fiktive finale til Brasilien?" I mere strukturerede lege er der også altid vindere og tabere: "Hvem kommer først over målstregen?".

I alle disse tilfælde oplever børn tidligt skuffelsen over at tabe, men de oplever også, at livet går videre efterfølgende. Spillet fortsætter, deres venner vil stadig spille med dem, og deres forældre elsker dem stadigvæk.

Hvis du som forælder har svært ved at håndtere nederlag, vil dine børn måske observere det og have det på samme måde. Læg mærke til de udfordringer, du har i hverdagen, og reflekter over dem med dit barn, uanset om det er at overskride en deadline eller møde op til det forkerte møde. Tal med dine børn om, hvad der skete, og hvordan det føltes.

Nogle gange giver vi ikke vores børn chancen for at lære, hvordan de skal fejle, og dette kan hæmme deres udvikling. Lær dem at være deres egen træner, og lav slogans, der hjælper dem med at komme igennem udfordringer: "Jeg gør mit bedste, og det er godt nok", eller "jeg har 0% chance for at vinde, hvis jeg ikke forsøger, og lidt chance for at vinde, hvis jeg forsøger".

For at tage presset af at vinde eller tabe hjælper det at belønne indsatsen frem for resultatet. På den måde lærer børn, at ros og belønning kommer fra den indsats, de lægger i noget, frem for om de vinder eller ej.

Nogle børn definerer deres interesser tidligt, mens andre først finder deres interesser langt inde i voksenlivet. Deres "gnist" kan udvikle sig over tid. Det vigtige er at give dem plads til at finde ud af, hvad der føles godt.

Organiserede aktiviteter er én måde at gøre det på, uanset om det er dans, fodbold eller svømning – hvad som helst som gør børnene glade, begejstrede, rolige og håbefulde. Men det fungerer ikke for alle børn – og det er her, leg bliver en måde at udforske på.

Nogle børn bliver dybt opslugt af en interesse og går derefter videre til noget andet. Andre opbygger det mere gradvist og prøver flere forskellige ting på samme tid. Uanset hvad dit barns personlighed er, så giv tid og plads til at udforske mange forskellige
aktiviteter, både derhjemme og uden for hjemmet.

Kroppen reflekterer følelser, og om en gnist er ægte eller ej. Tegn et omrids af en krop sammen med dit barn, og giv dem forskellige scenarier. For eksempel: "Hvordan ville det føles at tage det sidste straffespark i en stor slutrundefinale?". Lad dem vise deres
følelser på tegningen. Der er stor sandsynlighed for, at de ville føle sig nervøse og spændte og have
hjertebanken og sommerfugle i maven. Når de ser deres yndlingsserie,
siger de måske, at kroppen føles rolig.

Spørg ind til deres aktiviteter og hobbyer. Hvordan har de det i kroppen, når de laver dem? Det har de sandsynligvis aldrig tænkt over før på denne måde. Ved at hjælpe dem med at fokusere på kroppen kan de blive mere bevidste om, hvordan de havde det, og om det er en aktivitet, der virkelig skaber en gnist.

I sport kommer der en tid, hvor man må handle. Det kan kræve meget
selvtillid for børn at involvere sig i en gruppe, være en del af et hold eller
endda en leg på legepladsen. Det kan være hårdt for dem at gå ind i det uden
at tænke på alt det, der kunne gå galt. Så hvordan kan vi overvinde dette?

Vi kan tale med vores børn om de fiktive briller, vi alle har på i løbet af dagen. Hvis børnene er trætte og angste, ser de måske verden gennem dystre briller og forventer, at ting vil gå galt. Men lærdommen er her, at de kan vælge at ændre deres briller. De kan skifte deres briller for at få et mere håbefuldt syn på verden.

Hvis dit barn har problemer med at komme ind i en leg eller prøve nye ting, så bed dem om at skifte briller. De kan tegne deres briller for dig og fortælle dig, hvilken effekt denne ændring kunne have for deres mindset.

Ved at opføre sig som om de er typen, der går med i ting, vil de gradvist begynde at opfatte sig selv på den måde. Hvis dit barn blot skal opføre sig, som om de er godt tilpas med at skulle være med i gruppeaktiviteter, vil de med tiden
begynde at tænke på sig selv, som nogen der kan og også gør det. Det boost i deres selvidentitet vil blive ved dem for altid.