Nyt rå

Hvornår spillede du basketball første gang, og hvorfor valgte du sporten?

A’JA: Jeg var langsom til at komme i gang. Jeg begyndte, da jeg var omkring 13, og jeg var håbløs og var bænkevarmer i hver kamp. Men det slog klik, da jeg var omkring 15, og min far købte min første kurv og satte den op udenfor. Jeg faldt for holdet, sammenholdet og senere det at vinde. Jeg blev oppe og skød efter kurven indtil sent om natten i lyset fra forlygterne på min mors bil, som jeg ofte drænede batteriet på. Ja, hun blev ikke glad, men jeg ramte plet.

Havde du nogensinde forestillet dig, at det at være atlet ville give dig så meget indflydelse? Hvad vil du gerne opnå ved at sige din mening højt?

A’JA: Det er vildt, at det bare er inden for det seneste års tid, at jeg har indset, hvor stor indflydelse kvinderne fra WNBA har. Folk var så spændte på at høre, hvad vi havde at sige, eller hvad vi ville gøre, og det er så stærkt. Mit formål er at give folk et lyspunkt og inspirere dem til at sætte højere ambitioner. Jeg følte, at basketball på professionelt niveau gav mig selvtillid til at være mig selv, både på og uden for banen. Hvis ikke det var for basketball, tror jeg ikke, jeg ville have fundet min stemme, tændt min gnist og blevet den, jeg virkelig er. Basketball hjalp mig med at åbne den dør, men jeg gjorde det på min egen måde.

Hvordan havde du det med rollen som leder, når folk ser op til W'et?

A’JA: W'et står altid forrest i vores bevægelse. I sidste ende er jeg ligeglad med, hvad folk tænker, for jeg kæmper for det, jeg tror på. Lige fra jeg var en lille pige, sagde min mor til mig: "Du skal ikke finde dig i noget fra nogen". Når du har en platform, som vi har, kan du nå ud til rigtigt mange mennesker, og det giver en fantastisk følelse. Når du står op for det, du tror på, er der ingen, der kan slå dig ud.

Har du nogle tips, du vil give den yngre generation omkring individualitet?

A’JA: Du behøver ikke blive vicepræsident. Du behøver ikke blive professionel atlet. Du behøver ikke blive læge. Du kan bare være dig selv. Og så længe du er tro mod dig selv i livet, vil du have styrke i dig selv. Hvis du er tro mod den, du er, vil verden blive din. Den næste generation er så frygtløs, så sej, så autentisk og så stærk. Hop med på den bølge, og tag over. Mit mod og min selvtillid vokser, hver gang en ung sort pige ser op til mig eller vil være den næste A’ja Wilson.

Nu hvor din stemme er blevet forstærket, hvilken indflydelse har det så haft på den spiller, du er i dag?

A’JA: Basketball er min scene. Ingen kan gøre det, jeg gør, i det øjeblik jeg træder ind på banen. Det elsker jeg. Jeg bryder ud af min skal. Jeg får vinger, og det føles bare som om, jeg flyver og er svævende. Jeg spiller, for at vi kan få den respekt, vi fortjener. Jeg trækker mig ikke i forhold til nogen på banen, og du kan bande på, jeg heller ikke gør det uden for banen.

Hvordan er det, at dit eftermæle vil være med til at bane vejen for de atleter, der kommer efter dig?

A’JA: Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg i en alder af 24 overhovedet ville komme til at tale om at være en legende. Jeg har helt ærligt svært ved at få ind i mit hoved, at unge piger overhovedet vil være som mig. Det med at være en legende handler ikke om mig. Det handler om dem, der kommer efter mig. Jeg er her for at tale om, hvad jeg tror på. Man kan ikke gøre alle tilfredse. Hvis jeg prøvede, ville det ikke være mig. Jeg er en sort kvinde, og jeg elsker alt det, jeg er. Og det vil jeg ikke undskylde for. Dette er min platform til at hjælpe andre sorte piger, så de ikke bliver overset.