AIR MAX PLUS OG

McDowell (omend uvidende) begyndte at konceptualisere Air Max Plus, før han endnu var startet i sit job hos Nike.

"Jeg hang ud på strandene i Florida og tænkte og tegnede skitser – det var en meget kreativ tid". Han husker en ferie, hvor han tog med nogle venner mellem et par jobs. "En aften, det var ved at blive mørkt, så den meget blå himmel var ved at gå over i mørkeblå, og palmetræerne blæste i vinden".

Denne skønhed på dette tid og sted inspirerede hans fantasi, "jeg lavede en skitse, og jeg tænkte, det kunne være et kvartpanel, som kunne du holde din `fod nede med disse palmetræer," siger han, idet han arkiverer den tanke til brug en gang i fremtiden.

Kort efter, og ved ankomst til Nike i 1997, tog McDowell straks udfordringen op med at skabe en ny løbesko (og som sådan færdiggøre et spirende projekt for Foot Locker), der brugte en ny Max Air-innovation, som implementerede to modsatrettede halvkugler til at udvikle stødabsorberingsteknologien. Dens arbejdstitel var Sky Air, og mere end 15 potentielle skoudkast var blevet præsenteret for forhandleren. Ingen var endnu blevet godtaget.

"Så snart jeg hørte "himmel", tænkte jeg, "åh, gud, jeg så jo den imponerende himmel i Florida," siger McDowell, som vendte tilbage til sin skitse. "Jeg lavede en solnedgang, Jeg lavede en i blå. Jeg lavede en i lilla. Jeg prøvede et par andre farver og himmeludgaver, nogle palmetræer var lidt mere tech-agtige og meget geometriske, og andre var mere vajende".

En hval gav inspiration til andre af nøgleelementerne på Air Max Plus-skoen. "Skaftet er en modificeret hvalhale," siger McDowell. " Den hale, der dukker op af vandet, er bare så klassisk".

McDowells mangel på erfaring i firmaet var nøglen til den karakteristiske Swoosh på Air Max Plus. Han havde aldrig før tegnet en Swoosh. Han havde ikke nogen skabelon til den. "Der var ikke nogen, der havde givet mig nogen vejledning, da det foregik på en af mine første dage," siger han. "Formen er en smule ved siden af, og jeg sætter afgrænsningen indvendigt, men brand-vejledningerne siger, at den rent teknisk skal sættes udvendigt".

Hvad den, der bar skoen, så, var også yderst vigtigt: "Jeg ønskede, at sætte fokus på, hvad man så, når man kiggede oppefra og ned," siger McDowell. "Palmetræerne så godt ud fra midten og fra siden, men når det skulle fungere sammen med at se dem oppefra, så det mærkeligt ud, at det var en lige linje, der forbandt dem, så jeg tænkte, 'Hvad kan jeg ellers gøre, for at gøre det lidt mere interessant?'"

Fordi Air Max Plus har fået så stor indflydelse indenfor mode, glemmer man let, at den blev skabt til at løbe i, idet McDowell forsøgte at indbygge så mange performance-fordele som muligt, herunder bøjelige riller gennem forfoden og Nikes allerbedste udgave af ydersålen. "I dag er det en enorm livsstilssko," siger han. " Men den vejer mindre end 340 gram. For en PU-sko er de meget let – især på den tid."

Sean forstod, som en ihærdige atlet han er, hvordan udfordring af konventioner kunne være grobund for ny funktionalitet. "Jeg voksede op som en løber, og du lærte altid at løbe med retning mod trafikken, så biler kan dig, og jeg tænkte, 'Men det er underligt, at man sætter reflekterende elementer bag på næsten alle sko, når du har brug for integration af reflekterende design hele vejen omme foran," siger han. "Så jeg satte reflekterende striber på, der gik hele vejen op langs forfoden, overlæderet og pløsen".

Han engagement i detaljer strækker sig til den karakteristiske ydersål. "Jeg fremhævede de forskellige halvkugler i gummiet, for du kunne ikke rigtigt se dem på midtersiden, så du var ikke klar over, om der var ny teknologi," forklarer han. Han skabte farvetoner for at tiltrække opmærksomhed til Tuned Air, der var indeni. Han tilføjede også striber af palmetræer til svangen og Tb-logoet. " Disse linjer pegede mod air-enheden, som for at vise, at det her er det smarte", siger han.

I dag er Air Max Plus lig med dette Tn Air-logo, men den sekskantede branding var på det tidspunkt en overraskelse for McDowell, som havde arbejdet med skitserne en uge, og følte det, som om alt gik op i en højere enhed. "Jeg vidste ikke, hvor vi skulle sætte det, men de fortalte mig, at virkelig var en stor ting, og jeg skulle fremvise den på et prominent sted".

McDowells jobskifte var også kritisk i forhold til designerens beslutning om at fravige traditionelle farvekombinationer. Han visualiserede en fortælling, en nat bliver til dag-historie, på den indledende makeup af Air Max Plus-trioen. "Vi havde ikke farvespecialister, så de første tre sko var virkelig en stor del af historien," siger han. "Den første sko var skumringsfarvet, den anden var næsten helt sort med en lille smule rød [de brugte reflekterende mesh fra Jordan XIII] to at udgøre stjerner på nattehimlen, og den tredje var klar orange og gul, den skulle afbilde solopgangen den følgende morgen".

Air Max Plus skulle vise sig at levere et antal førstepladser, startende med tilblivelsen af en slående rendyrket forarbejdning.

McDowells skitser var i den grad fantasifulde, og han husker, at han var optimistisk i forhold til at bringe dem til live. "Jeg tegnede den falmede farve, og alle sagde, 'Det kan du ikke, du kan ikke finde et materiale som det'. Og jeg sagde, 'vi rendyrker den'", husker han. Men det havde de aldrig prøvet før.

Idet han huskede den flammelignende tone på Nike Flame-pigskoen (kultklassikeren Omega Flame-skoens lillesøster fra først i 1980'erne), som han løb i som en ung mand, følte designeren, at bearbejdningen var mulig. "De gjorde det på tøj, så jeg tænkte, det måtte være ret let," siger McDowell. De startede med den lyseste blå med en mørkere på hen over. "Den første prøve var perfekt," siger han.

Det viste sig således, at det var muligt at lave skoen fra et produktionsmæssigt synspunkt, men den behøvede stadig sin altafgørende godkendelse på forhandlersiden. Efter møder, som McDowell deltog i sammen med den fremtidige præsiden for NIKE, Inc. og CEO Mark Parker, foreslog en direktør for Foot Locker et utraditionelt eksperiment indenfor markedsresearch: Sæt skoen på en hylde i butikken, straks når skoledagen er slut, og se, hvad der sker.

"Fem eller 10 minutter senere, var der omkring 10 børn, der flokkedes om skoen, og spurgte, 'Hvad er det? Hvordan får vi fat i den?", husker McDowell. " Sælgerne i butikken kiggede rundt på hinanden, 'Jeg har aldrig set den ting før, jeg ved ikke, hvad den koster, jeg ved ikke, hvor den kom fra.' Og børnene løb rundt omkring og sagde, 'jeg vil gerne købe den ting'. De var nærmest vanvittige. Jeg strålede".

Derfra blev skoen lanceret med en næsten øjeblikkelig tiltrækningskraft. Og mens McDowell tidligt var klar over dette, ligger et bestemt eksempel på dedikation til silhuetten ham allermest på sinde. "Jeg så engang nogen, der fik tatoveret hele sin fod i samme mønster som Tuned Air. Bunden på deres fod er som ydersålen," siger han. "Striberne og Swooshen på siderne, sort hele vejen op bagpå med Tn-logoet på bagsiden. Det er vildt".

I løbet af de to årtier, hvor Nike Air Max Plus ramte hylderne, rammer den fanskare, som McDowell beskriver, meget bredt. Silhuetten er fortsat en kultfavorit i New York, der bobler op som en stor tendens fra tid til anden. I Paris og London er den en klassiker. Og Down Under, i Melbourne og Sydney, nyder de godt af en jævn strøm af regionale, eksklusive farvekombinationer.

På trods af sin åbenlyse teknikalitet bærer skoen kun en enkelt ordlyd for Tn-fans: Klassisk.

Denne historie blev oprindeligt udgivet i NikeNews i december 2017.