Som barn dyrkede Laurea alle mulige forskellige sportsgrene. I volleyballkampe hoppede hun på tæerne og var allerede klar til næste slag. Som basketballspiller hoppede hun op i luften og sendte bolden med fuld kraft ned i kurven. Og da hun startede med at stå på skøjter, gled hun elegant hen over isen.

Men hendes yndlingssport var fodbold.

På banen var Laurea et naturtalent. Hun sparkede bolden lynhurtigt fra den ene side af banen til den anden. Hun sprintede tværs over græsset og løb så hurtigt, som hun kunne, mod målet. Laureas bedstefar var hendes største cheerleader. Han fejrede hver eneste sejr med Laurea og hjalp hende igennem nederlag.

Som teenager fik hun mulighed for at spille i en fremtrædende klub i Barcelona. Med da Laureas bedstefar blev syg, blev fodbold mindre og mindre vigtigt for hende. Da han gik bort, stoppede hun helt med at spille.

Men selvom Laurea opgav fodbolden, så havde fodbolden ikke opgivet hende.

Da hun var 27 år, opdagede hun gadefodboldfællesskabet i Barcelona. Laurea begyndte at spille igen. Det føltes så godt at sparke til bolden og løbe og score mål igen. Laurea så en mulighed for at dele sin passion med andre piger. Hun fik flere og flere piger involveret i gadefodbold.

Laurea gør fodbold sjovt og inkluderende for piger og kvinder. Hun ved, at når piger får muligheden, så har de styrken til at ændre spillet.