story

Vi er P3 Paris.
P3 er en fest kun for kvinder,
men transmænd er også velkomne,
som vi nu har afholdt i fem anledninger.

Jeg hedder Diouck, og jeg er kunstner, sanger, og også illustrator.
Min musik er ret hybrid.
Den opstår af forskellige påvirkninger,
og jeg navigerer mellem rock, afro, hiphop ...

og det næste projekt, jeg lancerer, er virkelig en blanding af det hele.
Jeg hedder Christelle, aka CRYSTALLMESS,
og jeg er DJ og visuel kunstner.

For mig betyder det at være DJ at være fri til at spille
det, jeg vil, men det er også at respektere, at der er en viden bag.
Det handler også om at mestre teknikken.

Jeg hedder Binetou Sylla.
Jeg bor både i Paris, Lomé og Dakar, og jeg er musikproducer.
Jeg står i spidsen for det historiske label Syllart Records

og er grundlægger af labelet Wèrè Wèrè Music, som er afrikanske musiklabels.
Det var vigtigt for os at skabe et rum
for ikke-hvide queer-personer.
Et rum hvor
vi ikke behøver at undskylde for, hvem vi er, undskylde for at danse,
som vi vil, klæde os, som vi vil,

feste, som vi vil, og elske, som vi vil.
Det er vigtigt for os at have et så trygt rum som muligt.
Der er virkelig noget,
der sammenflettes hver gang mellem musik, sneakers og dans.

Jeg synes, den nye Nike Cortez på en måde
ligner ædelsten og magma på samme tid.
Et brændende look.
Kast den herover! Ja!
Aaaahh! *latter*
For mig er Cortez en klassiker.

Sort og rød – det er sexet, og der er lidt rygende bordeaux på også.
Jeg voksede op med rap- og hiphopkultur,
så træningssko og sneakers går bestemt hånd i hånd med det.

Jeg mener, at Paris er afromusikkens by.
I Frankrig ved folk ikke nok om det, men den første sorte diaspora i Europa
er i Frankrig.

Vi har en meget særlig historie om udviklingen af musik – af afromusik, som er blevet skabt i Paris.

Vi ved, at zouk, soukouss og selv det, der blev kaldt for verdensmusik
i 80'erne,
havde stor betydning i Paris, og jeg vil endda sige, at det faktisk blev født i Paris.
Jeg synes, vi er heldige at være i en fantastisk by, hvor vi har så meget potentiale. 

Jeg mener, at alle DJ's skylder noget til jamaicansk kultur
og soundsystem, fordi det er en innovativ kultur.
Det var den, der revolutionerede brugen af pladespillere.

Kulturen kommer ikke ud af ingenting.
Den kommer virkelig fra de her folk, som på en måde var skøre tryllekunstnere,
som ikke brugte redskabet, som det var meningen,
de skulle – redskabet var oprindeligt en pladespiller.

Den var ikke skabt til at mixe ting sammen eller til at eksperimentere på. 
Den var skabt til at lytte til musik på,
og det er sandt, at den jamaicanske soundsystem-kultur
tilførte den eksperimenterende side:
At mixe to numre sammen, 

sætte det hele højlydt sammen og endda også skrue ned for tempoet
og virkelig komme tilbage til bassen og så videre ...
Hvis vi tæller de forskellige soundsystems, de skøre soundsystems ...
som Carbone?
Eller Rex, men jeg har ikke været der i årevis 

ellers hmm ... *latter*
Det ideelle soundsystem i Paris?
Det ville klart være en blanding af lidt Ghana,
lidt Lomé, lidt Dakar og lidt Abidjan.

Bamao, Andy4K, Papi Julio ...
Jeg ville invitere Sydfalls, en kunstner bosiddende i Chicago ved navn RP Boo,
Nia Archives, fordi jeg elsker jungle-musik
og måske DJ Dahi, Goldie ...

afrobeat, amapiano ...
Ideen er faktisk, at du kan høre bassen, at du kan mærke den i kroppen.
Det hitter.

Cortez

Unmuted/Sound System