....
Nike Football
In Julie Ertz’s Own Words

Med Julie Ertz's egne ord: “Jeg tror på det her hold”

"Jeg tog afsted for at spille fodbold på Santa Clara University. Det var her jeg virkelig forelskede mig i spillet. Mere end jeg nogensinde havde forestillet mig. I 2012 tog jeg med U20-holdet til verdensmesterskaberne i Japan. Jeg var kaptajn for holdet og det satte sporten i et helt nyt lys for mig.

Pigerne på vores hold var så fantastiske, og bare den følelse af at bære din lands farver — især så langt hjemmefra — var fantastisk. Og så vandt vi det hele! At vinde et stort mesterskab, uanset på hvilket niveau, der er ikke noget, der slår det. Det bliver man afhængig af. Når sejrsrusen begynder at ebbe ud, så havde jeg det bare sådan, jeg må... gøre det igen. Snart. For mere end noget andet, så tager man bare ikke noget af det for givet.

Der er hårdt arbejde, og der er toppe og dale, og alt det andet ind imellem før de sidste 90 minutter.

In Julie Ertz’s Own Words

Jeg tror, at der var folk uden for vores landshold, som så på holdet, og tænkte, at vi havde en chance for at vinde, bare ved at møde op til turneringen. Men marginerne er så små — hver eneste træning, hver øvelse, hver eneste taktiske forbedring er vigtig. Det lærte jeg, da jeg blev indkaldt til min første landsholdssamling i 2013. Der er et fokus på vores hold i år, som jeg mindes fra mesterskabet i 2015 — en tro på det, kunne man kalde det. Det er ligesom et af mine yndlingsmottoer:

In Julie Ertz’s Own Words
In Julie Ertz’s Own Words

Det vender jeg altid tilbage til. For et hold er selvfølgelig altid en samling individer. Men vi er alle forskellige. Det er det, der gør os stærke. Vi rejser til Frankrig til sommer med en mission. Jeg kan ikke vente, til vi er der. Jeg vil se stadionerne. Jeg vil se vores fans. Jeg vil høre Star-Spangled Banner på verdensscenen igen.

Hver gang jeg hører nationalmelodien spille før vores kampe, uanset om det er en venskabskamp eller en finale, så føler jeg det samme: Taknemmelighed. Jeg er taknemmelig for min far, min mor og min søster. Min mand, Zach, vores venner og familie, for at spille en rolle i mit liv. Lige så vigtigt, tror jeg, er jeg taknemmelig for muligheden for at bære den rød, hvid og blå trøje og at repræsentere vores land. Mod slutningen af hymnen ser jeg på fansene, begynder at ryste mine ben lidt og gøre mig klar.

Så slutter nationalsangen, og tiden er inde til at tro på det."

In Julie Ertz’s Own Words

Drøm med os

Drøm med Julie og hele det amerikanske kvindelandshold under denne sommers mesterskab i deres nyeste fanudstyr.

In Julie Ertz’s Own Words

DOWNLOAD NIKE APP, OG SE ALT OM FODBOLD

Følg dine favorithold og dine yndlingsspillere med Nike App, når de træder ind på verdens største scene i Frankrig til sommer.