Første gang Yasmina stod foran en gruppe unge atleter, var hun tør i munden, og hendes hjerte galoperede afsted. Hendes nye hold sad i en cirkel omkring hende og kiggede op på hende, alle disse glade, unge ansigter, som stirrede på hende. Jeg kan ikke være deres fodboldtræner, tænkte Yasmina. Jeg ved ikke, hvordan man gør det her!

Som barn løb, hoppede og konkurrerede Yasmina med sine kusiner. Hun vidste meget om de sportsgrene, hun elskede, så hvorfor var det så skræmmende at undervise i dem? Yasmina indså, at hendes generthed stod i vejen for hende. Hun var fast besluttet på ikke at lade sceneskrækken forhindre hende i at være den træner, hun vidste, hun havde i sig. Så Yasmina tog kontakt til mere erfarne trænere og lyttede til deres råd. Hun mødte frem hver uge med et smil på læben, klar til at vise sine piger, hvordan man laver afleveringer, dribler og scorer mål.

"Lad det, du gennemgår, gøre dig stærkere."

Da holdet vandt deres første kamp, løb Yasmina ud på banen for at kramme pigerne. Det er den bedste følelse i verden, tænkte Yasmina, mens de fejrede. Yasmina opdagede, at hendes selvtillid var vokset lige så meget som holdets.

Yasmina elskede at være fodboldtræner så meget, at hun greb flere muligheder for at træne unge atleter. Kickboxing – med de kraftfulde bevægelser som fod-jabs og sidespark – fik hende til at føle sig stærk. Hun ønskede at give andre piger samme gave, så hun begyndte også at undervise i kickboxing.

At hjælpe folk med at udleve deres fulde potentiale er Yasminas superkraft. Hun drømmer om at blive sygeplejerske, så hun kan hjælpe endnu flere mennesker – men hun vil altid undervise i sport. Det er hendes måde at inspirere piger til at være frygtløse, selv når det føles umuligt.