Der var engang en lille pige med et stort hjerte fyldt med følelser. Lucia voksede op i Kreuzberg, et livligt kvarter i det vestlige Berlin, som er kendt for street-art og punk-rock. Omringet af den strålende graffiti, de travle markeder og højlydte festivaler var hun fuld af glæde og begejstring hver dag.

Men da Lucia var fem år, gik hendes forældre fra hinanden. Hun begyndte at føle alle mulige tunge og ubehagelige følelser, såsom vrede, tristhed og forvirring. Nogle gange følte hun det hele på én gang.

Da Lucia var 11 år, fandt hun heldigvis dansen. Når hun fjollede rundt i dansestudiet sammen med vennerne, opdagede hun, at hun kunne bearbejde sine følelser – de gode, de dårlige og alt der imellem – med hop, twists og fodarbejde. Hun elskede især hiphop, fordi den gav hende masser af frihed til at improvisere sine moves. På dansegulvet var hendes store følelser en styrke, ikke en svaghed.

"Dans hjalp mig med at finde min egen vej. Jeg håber, jeg kan hjælpe piger til at tro mere på sig selv og blive stærkere og mere selvsikre."

Det varede ikke længe, inden Lucia opdagede krump, en ekstremt ekspressiv form for street dance, som er kendetegnet ved tramp, jabs, armsving og masser stød med brystet. Folk har ofte mange følelser siddende i brystet, og krump hjælper Lucia med at slippe dem fri. "Dans hjalp mig med at udtrykke og håndtere mine følelser," har hun sagt.

Da hun var færdig på college, ville Lucia hjælpe andre piger med at opdage deres styrke gennem dans. Hun startede ud med at vikariere i lokale dansestudier, og inden længe fik hun sine egne undervisningsjobs. I dag er hun krump-instruktør på fuld tid for tween-piger. Hun lærer dem at danse med hjertet. "Bevægelse kommer indefra," siger Lucia til sine elever. "Ens bevægelser bliver smukkere og mere autentiske, hvis man viser sine sande følelser."